Velkommen til konfirmationogfest.dk

Hej! Det er mig, Pernille

Jeg har arbejdet med borddækning,- og festartikler i over 10 år – faktisk var jeg blandt de første i Danmark, der solgte dem online for snart 20 år siden. Jeg har hjulpet hundredvis af familier med at skabe smukke konfirmationer og mindeværdige fester, og selv har jeg stået midt i det hele mange gange – med tre konfirmationer, to studentergilder, runde fødselsdage, bryllupper og barnedåb i bagagen.

 

Jeg ved, hvordan det føles at ville skabe noget personligt og smukt, og hvor meget det betyder, at konfirmationen - eller festen -  føles gennemført og samtidig nem at planlægge. Jeg ved også hvor mange spørgsmål, der dukker op i hele planlægningsprocessen. 

 

Derfor har jeg skabt konfirmationogfest.dk – her finder du inspiration og produkter til en smuk borddækning, men også idéer, tips og blogindlæg hvor jeg deler ud af mine erfaringer og bedste råd. Jeg gør særlig meget ud af tjeklister til alle tænkelige scenarier i din festplanlægning 😄

 

En meget vigtig ting jeg har lært: farver betyder alt! Især for konfirmanderne. Derfor billedbehandler jeg selv alle fotos i shoppen, og jeg giver ikke op, før farverne er helt præcise. Det er vigtigt for mig, at du kan stole på det, du ser. Jeg går desuden langt for at finde de helt rigtige toner af farver, når jeg indkøber produkter.

 

Showroom i København og Konfirmations Planner

Du er også altid velkommen i mit showroom i København, hvor jeg hjælper med farver, produkter og alle de små detaljer, der gør en fest personlig.

Og som noget nyt kan du også få mig med på den mere praktiske del af konfirmationen. Har du brug for hjælp i planlægningen, gennemgår jeg gerne tilbud, leverandører, lokationer og de mange små valg undervejs.
Vil du slippe opgaverne på selve dagen, kan jeg bookes som afvikler. Jeg styrer alt det praktiske og det uforudsete – køkken, personale, fotografer, musik og tidsplan – så du kan være til stede og nyde dagen. Alt dette kan du meget snart læse mere om

 

Men mit mål rækker også længere. Jeg vil gøre festbranchen mere kvalitetsbevidst og bæredygtig. Med over 10 års erfaring har jeg set, hvordan den er præget af overforbrug og masseproduktion fra Kina. Jeg ved, at en flot borddækning og fest ikke behøver at gå på kompromis med miljøet.

 

Derfor finder du her kun produkter fra producenter, der tager ansvar – for miljøet, for kvaliteten og for gennemsigtigheden i produktionen. Jeg vil gerne være med til at skubbe festbranchen i en grønnere retning og vise, at omtanke og æstetik går hånd i hånd. Jeg har 1000 ideer, der venter på at blive handlet på! 

 

Mit hjerte banker særligt for konfirmationer – men alt du finder her i mit univers kan bruges til alle andre fester 💚

 

Har du spørgsmål? Så ring eller skriv endelig for sparring og vejledning! Jeg elsker at høre om jeres ideer, drømme og planer 😊 

 

Gå på opdagelse i shoppen og bliv inspireret 😊 – eller læs mere om mig og min passion her

Kh Pernille