Meget kort dagbog i dag.
1. Mine Meta annoncer er i gang på 1. dagen. Mange klik, besøgende scroller rundt, godt med følgere..men jeg har budt på trafik og ikke konverteringer, så jeg aner ikke om det betaler sig i længden. Jeg er i gang med branding, kunder er i research fasen så det er den rette strategi, men jeg ved også at økonomen (min!) virkelig har brug for konverteringer her i februar og ikke først i april. Jeg har dog ja-hatten på!
2. Har gået 10 km lager t/r og fik lavet nogle gode ting derude, jeg forbereder en del borddækninger, jeg skal fotografere.
3. Jeg har fået lavet småting på shoppen, lidt nye fotos, produkter lagt på de rette sider osv
-Men jeg har ikke fået skrevet til redaktøren af lokalavisen og jeg har heller ikke nået alle de ting, jeg burde. Jeg bruger rigtig lang tid hver dag på at analysere data i både Analytics, Search Console, Meta event manager osv. Det er faktisk lidt en tidsrøver, men en nødvendig en lige nu. Jeg skal forsøge at strukturere min dag lidt anderledes, så jeg de første timer om morgenen får lavet nogle af de lidt sværere opgaver, oftest noget med tekst. Der er jeg skarp i hovedet, og så må rugbrødsarbejdet ligge om aftenen, hvor jeg nyder at høre podcast imens.
Jeg accepterer at mit 48-årige jeg har en begrænsning i modsætning til da jeg startede som selvstændig som 31-årig.
Nu vil jeg sove.

Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.