📸 TJEKLISTE – FOTOS & VIDEO TIL KONFIRMATION OG FEST
At få gode billeder og video fra konfirmationen kræver lidt planlægning – især hvis du vil sikre, at både de store øjeblikke og de små detaljer bliver foreviget. Uanset om I vælger en professionel fotograf, en hjælpsom gæst eller bare vil have små autentiske øjeblikke fanget i løbet af dagen, får du her en struktureret liste, der hjælper jer med at beslutte hvad, hvordan og hvem der skal stå for minderne, så intet bliver glemt.
Før konfirmationen – ideer til planlægningen
☐ Hvem tager billeder? (familie, ven, gæst, professionel)
☐ Skal der filmes? – og i givet fald hvad?
☐ Lav ønskeliste over must-have billeder
☐ Fotofri zoner eller fotofri ceremoni?
☐ Engangskameraer til bordene
☐ Lav en QR-kode til et fælles billedalbum (Google Photos, iCloud, Dropbox)
☐ Book professionel fotograf (hvis ønsket)
☐ Tjek udstyr: stativ, powerbank, ekstra hukommelseskort
☐ Overvej et Polaroid- eller Instax-kamera, fx til at sætte ind i gæstebogen
☐ Book “My Selfie” eller lav dit eget set-up (hvis ønsket)
Billeder af konfirmanden
☐ Portrætter i konfirmationstøjet
☐ Detaljer: smykker, sko, hår, negle
☐ Billeder hjemmefra før afgang
☐ Billeder i og ved kirken/ceremonien
☐ Billeder i valgt transportmiddel fra kirke/ankomst til fest
☐ Konfirmanden, der åbner gaver
☐ Konfirmanden foran velkomstskilt
☐ Lokationsbilleder udendørs
☐ Konfirmanden ved borddækningen
☐ Stemningsbilleder: grin, kram, små øjeblikke
Familiebilleder
☐ Konfirmand + forældre
☐ Konfirmand + søskende
☐ Konfirmand + bedsteforældre
☐ Konfirmand + begge sider af familien
☐ Stort fælles gruppebillede med alle gæster, evt. taget med drone
Venner & veninder
☐ Billeder med klassekammerater
☐ Billeder med nærmeste venner
☐ Sjove gruppefotos
Billeder i løbet af dagen
☐ Ankomst til feststedet, både konfirmand og gæster
☐ Borddækningen inkl. blomsterdekorationer, bordkort, menukort
☐ Pynt, ballonbuer, loftdeko og alle de små detaljer, også udenfor
☐ Mad, buffet, candybar, bar, kage osv.
☐ Gaver og gavebord
☐ Taler, indslag og sange
☐ Stemningsbilleder ved bordene
Andre ideer til at forevige konfirmationen 🌸
📷Polaroid- og Instax-kameraer er en rigtig fin måde at få små, håndgribelige minder fra dagen
Tag et billede af enten gæsten alene eller sammen med konfirmanden. Vi lod fx kameraet gå på rundtur ved bordene i købet af kaffe/desserten. Når festen er ovre, kan du sætte billederne ind i gæstebogen på siden med gæstens hilsen, det er en super sød ide. Instax-formatet fungerer især godt, fordi størrelsen passer perfekt til en gæstebog uden at fylde for meget
Engangskameraer er til gengæld en billigere, sjov ide, da du aldrig ved hvad der dukker op ved fremkaldelsen
📱Digitale løsninger kan også være en hjælp. Du kan for eksempel lægge en QR-kode på bordene, så gæsterne nemt kan uploade deres billeder efter festen. Det kan være en lille kort guide som “scan – upload – se billeder”, så alle forstår det uden forklaring
#️⃣ Overvej et hashtag på Instagram (hvis det giver mening):
#konfirmation + [navn] + årstal
📸 En selfie-station er også blevet virkelig populær til konfirmationer. Har du lejet en, så husk rekvisitter fx solbriller, skæg og hatte 😎
- Som altid; skriv gerne kommentarer eller ideer til det jeg måtte have glemt. Sammen gør vi festplanlægning sjovere 😍
Kh Pernille

Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.